Der er hjælp, at hente

Her kan du finde tips og tricks, til at hjælpe dig med at udarbejde et optimalt dokument, så din ordre flyver gennem produktionen uden afbrydelser.

Selvom det er let at bestille tryksager på Digitaltryk Odense, er det vigtigt at de PDF’er der uploades, har de korrekte indstillinger, så du kan få en tryksag af højeste kvalitet, som du bliver glad for.

God fornøjelse og husk, du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål og/eller kommentarer!

 

 

 

Checkliste (ved levering af færdige PDF-filer) 

Alle skrifter skal enten være embeddet i dokument, eller outlinet i f.eks. InDesign. Vælg skrifter, som er lette at læse i forhold til resten af dit design. Hvis du vælger at skrive tekst i negativ (hvid tekst på farvet baggrund), så undgå at brug spinkle / små bogstaver. Selvom det fungerer på skærmen, risikerer det at blive ulæseligt på tryk, hvis det er for småt.

  • Check at formatet er det samme, som det du bestiller - hvis du f.eks. bestiller A5 skal den fil du uploader også være A5. Hvis du har designet noget i A4, som skal bruges i A5, skal du bestille i A5, uploade A4 dokumentet og sende os en mail, så vi ved, at vi skal skalere trykfilen ned til A5.
  • PDF'filer til hæfter bedes afleveres som enkeltsider og ikke i opslag eller udskudt
  • Dokuments marginer matcher det produkt du ønsker. Bestiller du et format uden tryk til kant, skal du holde dig indenfor den margen, som er angivet for det valgte produkt!
  •  Billeder, farver m.v. er i CMYK. Hvis ikke dette er tilfældet, vil vi konvertere billederne til den ICC profil der matcher produktionsapparatet - uden at kunne tage ansvar for farvemæssige udsving!

 


 

 

Se vores videoguides

Videoguides

Download PDF-eksempel

Den perfekte PDF

Brug for hjælp?

Kontakt

 

 


 

Husk at tjekke din fil overholder følgende

 

  • Formatet stemmer overens med det bestilte
  • Antal sider stemmer overens med det bestilte
  • Alle sider skal vende ens
  • PDF’en skal være enkeltsiddet, ikke Spreads og skal være i den korrekte rækkefølge (Forside, side 2, side 3 … Bagside)
  • Korrekt centrering af PDF (alle sider har samme afstand til papirkant)
  • At PDF’en har skæremærker (crop marks) og 3 mm beskæring. Læs mere her.
  • Korrekt placering af skæremærker (2,117 mm offset)
  • Alle elementer der skal gå til kant, er 3 mm ud over beskæring
  • At billeder, elementer og toneflader er konverteret til CMYK (medmindre pantonefarver skal bruges). Hvis de filer vi modtager ikke er i CMYK, så vil vi konvertere dem efter enten ISO-12647-2 standarden eller Fogra39.
  • At dokumentet ikke indeholder RGB
  • Tryk med kun sort/hvid, må ikke indeholde RGB-, CMYK- eller pantonefarver
  • At fonte er vedhæftede (embeded) – alternativt, skal tekster være outlinet
  • Elementer (inkl. tekst) er ren sort (CMYK 0,0,0,100) og ikke i register sort (alle fire farver). Alternativt, kan man bruge en dybsort som er CMYK 60, 40, 20, 100
  • Billeder har en opløsning på min. 200 dpi
  • Elementer og tekst er indstillet til overprint Hvis du har snakket med os og vi har vejledt dig anderledes, så skal du forholde dig til det.

 


Husk beskæring

Når man trykker designs hvor billeder, farvede felter, streger m.v. går helt til kanten, er det vigtigt at disse trækkes udover "kanten", så der ikke kommer hvide streger når din tryksag renskæres. Vi anbefaler min. 3 mm udover kanten! Se her hvordan.

På flere af de skabeloner, som er i digitaltrykodense.dk er beskæring eller bleed markeret i skabelonen!

 

Farve specifikationer

Dit digitalkamera tager billederne i RGB. Din skærm er i RGB og alt hvad du ser på nettet er derfor tilpasset dette - men når du skal have noget trykt, så skal alle farver konverteres til CMYK. Det gør man typisk i Photoshop eller lignende tegneprogrammer - alternativt kan man lade design programmet foretage konverteringen når PDF'en produceres. Hvis du foretager konverteringen af hele dit dokument fra RGB til CMYK har du meget lidt kontrol med hvad der sker med farverne. Det skyldes at "farverummet" i RGB er meget forskelligt i CMYK. Det er teknisk ikke muligt at gengive alle RGB farverne på en trykmaskine. 

Skal din tryksag produceres digitalt er farverummet ofte større på en printer end på en offsetmaskine, så hvis oplaget er lille, KAN der være fordele ved at trykke digitalt!

Hos www.digitaltrykodense.dk kan du også arbejde med Pantone farver, som hellere ikke kan gengives 100% i hverken RGB eller CMYK. Det du arbejder med på skærmen er altså ikke "rigtigt", men fordi Pantonefarven er éntydig, så får du altid det rette tryk. Digitaltrykodense.dk kan håndtere både RGB, CMYK og Pantonefarver.

Hvis de filer vi modtager ikke er i CMYK, så vil vi konvertere dem efter enten ISO-12647-2 standarden eller Fogra39.

 

Opløsning

► Alle billeder og billeder bør være 300 dpi.

► Rastererede tekst eller logoer bør være på 1200 dpi.

► Screen værdier bør ligge mellem 133 lpi og 150 lpi.

 


 

Brug vores indstillinger

De brugerdefinerede indstillinger placeres følgende sted:

 

(Windows XP) Dokumenter og indstillinger/[brugernavn]/Programdata/Adobe/Adobe PDF/Indstillinger

 

(Vista eller Windows 7) Brugere/[brugernavn]/AppData/Roaming/Adobe/Adobe PDF/Indstillinger

 

(Acrobat Pro til Mac OS) Brugere/[brugernavn]/Bibliotek/Programsupport/Adobe/Adobe PDF/Indstillinger

 

 

 


Download Digitaltryk Odenses Joboptions