Digitaltryk Odense

 – et trykkeri med alt under et tag

De fleste læser ikke denne tekst, men vi vil alligevel gerne fortælle lidt om vores virksomhed, og hvorfor vi gør-som-vi-gør.

Denne webshop er et produkt af en stigende efterspørgsel af tilbud på mindre oplag og kortere leveringstider. Ikke at det egentlig er noget nyt hos os, men det er nyt for branchen.  Som digital trykkeri er vi vant til de mindre produktioner, men vi løser også de store. Kontakt os endelig for referencer.

Virksomheden bag digitaltrykodense.dk er Grafisk Produktion Odense, som er en full-service grafisk virksomhed. Vi har gennem mange år bestræbt os på at gøre kundernes arbejdsdag nemmere. Og derfor tilbyder vi alt fra lagerhold, logistik,  grafisk design og konceptudvikling, webløsninger – samt naturligvis en masse tryksager.

Godt nok er digitaltrykodense.dk en ny ”spiller” på markedet, men Grafisk Produktion Odense har været i branchen siden 1990.

Det er også én af årsagerne til, at vi gerne vil fortælle lidt om os selv her. Vi holder nemlig af de ”gamle” værdier, hvor en aftale er en aftale, og gebyr er noget, vi lader bankerne om.

Vi har ofte langvarige relationer til vores kunder – på den måde kan vi levere den bedste service, og vi kender kundernes ønsker og behov, hvad angår deres tryksager og markedsføring.

Vi bestræber os altid på en hurtig levering –  normalt har vi 4-5 arbejdsdages leveringstid – dog med forbehold for produktionstiden. I nogle tilfælde kan vi levere fra dag til dag, hvis det ønskes. De fleste fortrækker at komme forbi og hente deres varer, hvilket man altid er velkommen til. Så kan du få en lille snak om tryksager, reklamer og de mange muligheder der er for efterbehandling. Der er selvfølgelig altid en kop frisk kaffe klar.

Lidt af de tekniske
Vores produktionsanlæg gør, at vi kan klare langt de fleste opgaver i eget hus. Der er ingen mellemled. Blot for at nævne et par eksempler:

  • Limindbinding (bogproduktion) såvel softcover, som hardcover. Vi limer med purlim som er det stærkeste på markedet.
  • Fals og hæftning
  • Kachering, blank, mat og soft
  • Laminering (plakater og folie)
  • Storformat
  • Bannere
  • Roll-ups
  • Og mange andre trykte artikler.

Nå ja, så har vi også 3 store printere, som årligt  laver mere end 6 millioner print.

Når alt dette er sagt og fortalt, så vil vi hellere høre om dig og din virksomhed, og hvad vi eventuelt kan hjælpe dig med i din forretning.

 

Printer til digital print og tryk