Digitaltryk Odense

 – et trykkeri med alt under et tag

De fleste læser ikke denne tekst, men vi vil alligevel gerne fortælle lidt om vores virksomhed og hvorfor vi gør-som-vi-gør.

Denne webshop er et produkt af en stigende efterspørgsel af tilbud på mindre oplag, og kortere leveringstider. Ikke at det egentlig er noget nyt hos os, men det er nyt for branchen.  Som digital trykkeri er vi vant til de mindre produktioner, men vi løser også de store. Kontakt os endelig for referencer.

Virksomheden bag digitaltrykodense.dk er Grafisk Produktion Odense, som er en full-service grafisk virksomhed. Vi har gennem mange år bestræbt os på at gøre kundernes arbejdsdag nemmere. Og derfor tilbyder vi alt fra lagerhold, logistik,  grafisk design og konceptudvikling, webløsninger – samt naturligvis en masse tryksager.

Godt nok er digitaltrykodense.dk en ny ”spiller” på markedet, men Grafisk Produktion Odense, har været i branchen siden 1990.

Det er også én af årsagerne til, at vi gerne vil fortælle lidt om os selv her. Vi holder nemlig af de ”gamle” værdier, hvor en aftale er en aftale og gebyr er noget vi lader bankerne om.

Vi har ofte langvarige relationer til vores kunder – på den måde kan vi levere den bedste service, og vi kender kundernes ønsker og behov, hvad angår deres tryksager og markedsføring.

Vi bestræber os altid på en hurtig levering –  ofte fra dag-til-dag – dog med forbehold for produktionstiden. I nogle tilfælde leverer vi selv samme dag, hvis det er muligt. De fleste fortrækker at komme forbi og hente deres vare, hvilket man altid er velkommen til. Så kan du få en lille snak om tryksager, reklamer og de mange muligheder der er for efterbehandling. Der er selvfølgelig altid en kop frisk kaffe klar.

Lidt af de tekniske
Vores produktionsanlæg gør at vi kan klare langt de fleste opgaver i eget hus. Der er ingen mellemled. Blot for at nævne et par eksempler:

  • Limindbinding (bogproduktion)
  • Fals og hæftning
  • Kachering
  • Laminering (Plakater og folie)
  • Storformat
  • Bannere
  • Rollups
  • Og meget mere til

Nå ja, så har vi også 2 store printere som årligt  laver mere end 2 millioner print.

Når alt dette er sagt og fortalt, så vil vi hellere høre om dig og din virksomhed og hvad vi eventuelt kan hjælpe dig med i din forretning.